Dette spørgsmål stiller klumme-skribent Per Michael Jespersen i Politiken d. 16 okt. Han undre sig over, hvorfor mændene i dag ikke blander sig i kønsdebatten, men overlader denne til kvinderne. Det samme gør jeg. Hvor er mændene i debatten?
Ligestillingsdebatten er ikke længere kun en kvindesag. Det er en debat, og et område, som allerede nu har store konsekvenser for hverdagen, og især for mændene. Konsekvenser, som blir endnu mere udtalte i de kommende år.
Man har overladt scenen til kystbane-feminister, kvindesags-politikere, og kvindelige akademikere på Universitetet. Debatten er ofte unuanceret og taler kun kvindernes sag. Naturligvis fordi, at denne domineres af kvinderne.
Det ser ud til, at mændene ikke har forstået, at deres køn og deres kønsroller er under et voldsomt pres fra et mere og mere frådende kvindevælde, som angriber og dæmoniserer den maskuline rolle i samfundet. Dette med dertilhørende konsekvenser for mænd.
Alligevel ser det ud til, at især min generation af mænd, heller vil dukke nakken og overlade debatten til kvinderne. Enten gider de ikke, eller også tør de ikke deltage i denne. Der er ellers nok, at tage fat på. Jeg vil her opremse nogen af de punkter, som er i spil, og som vil tegne samfundet de næste mange år.
- Feminiseringen og akademiseringen af uddannelsessystemet, som ikke er til fordel for drenge. I dag er over 60 % af de universitetsstuderende kvinder, og drengene sakker bagud i både folkeskolen, gymnasiet, og på de højere videregående uddannelser, hvilket efterlader en stor undergruppe af mænd, som blir tabt på gulvet i vores videnssamfund.
80 % af de fyrede under finanskrisen har været mænd. Ganske enkelt fordi, at mange mænd er dårligere rustet til globaliseringen og videnssamfundet. Alle taler om, at der er for få kvinder på toppen, men ingen taler om de mange mænd på bunden af samfundet.
-Politikere taler om sær-lovgivning, som vil positivt særbehandle kvinder, men på bekostning af mænd, når det drejer sig om lederstillinger. Man kan ikke være sikker på, som mand, at det er ens personlige kvaliteter, som er afgørende. Fremover blir det måske kønnet (kvinden) som får jobbet i kraft af hendes køn, til trods for, at der måske er en bedre kvalificeret mand.
- I forbindelse med skillsmisse og forældre-myndighed over børnene går 80 % af denne til kvinden. Mange kvinder kan endda ved hjælp af anklager om overgreb og vold, forhindre faren i at se sine børn, selv om anklagerne er falske. Mænd kan iøvrigt fjernes med tvang fra deres eget hjem af politiet, uden rettergang, hvis kvinden hævder, at hun føler sig truet af manden. Dette i forbindelse med et skænderi eller lign. Lov fra 2008. Dette til trods for, at det er dokumenteret, at kvinder oftere end mænd er den angribende part. (slag, lussinger, verbal vold, osv)
- Den maskuline seksualitet blir ofte set af kvindesags-akademikere, som noget farligt, og formørket. Det har ført til, at drengebørn blir fremmedgjort overfor deres køn (mandighed) til stor skade for deres maskuline rolle i voksen-livet. Man ser også denne dæmonisering i købe-sex-debatten, hvor kunderne (manden) ses som en overgriber, mens kvinderne (de prostituerede) ses som ofre. Mandens seksualitet er noget skadeligt, som skal adfærdsreguleres.
- 50 % af alle seksuelle overgreb begået mod drengebørn blir begået af en kvinde. Alligevel findes der ingen samfundsmæssig opmærksomhed omkring dette, hvorfor der ikke tilbydes hjælp til disse, og kvinderne blir aldrig straffet for deres ugerninger. De ses, som misforstået kvindelig omsorg.
- Kønsstudier ofte udført af kvindesags-akademikere har en tendens til, at gøre kvinderne til ofre, og postulere et patriakalsk over-herredømme. Flere undersøgelser, som har dannet grobund for politiske tiltag, har vist sig, at indeholde manipuleret data, konklusioner taget ud af kontekst, og fejlagtige oplysninger. Dette både indenfor ligeløn, vold i parforholdet, og andre M/K relationer. Disse undersøgelser er med til, at tegne et billede af kønnene med manden i en negativ rolle, og kvinden i en lidende offer-rolle.
- Samfundet i dag tilbyder lige muligheder til mænd og kvinder, men ikke lige pligter. Kvinder er stadigvæk undtaget værnepligt.
- Der findes ingen statsstøttet krisecentre til mænd, selv om mænd oftere begår selvmord, oftere bliver udsat for vold, oftere har sociale nedture, alkohol-problemer, og lign.
- Kvinderne sidder i dag tungt på magten i hjemmet, over børnene, og hverdagen. Alligevel forsøger kvindesagen, at udvide denne magt til også, at omfatte arbejdsmarkedet, og den politiske dagsorden. Flere kystbanefeminister taler nu om en ny kvinde-kamp 2.0. – Her kræver de yderligere ligestillingstiltag, men kun for kvinder.
Der er mange flere punkter, som kunne listes. Disse er de mest presserende i det nuværende øjebliksbillede. Det er også vigtigt at nævne, at mange ”almindelige” kvinder forsøger at tale imod kvindesags-vældet, og ser ligestilling, som også en mande-sag. Alligevel er der også mange kvinder, som er hoppet med på “offer-vognen” hvilket blot gør mændenes deltagelse endnu mere nødvendig. Desværre er der mange almindelige mænd, som stadigvæk glimrer med deres fravær i debatten. Både privat og samfundsmæssigt.
En skræmmende årsag til mændenes fravær kunne være, at mange mænd i dag simpelthen fravælger familien og parforholdet, og ikke længere gider den moderne, men skingre ligestillingsproblematik, som kvinderne dominerer. Noget, som jeg også belyser i indlægget “kontrol-onani og den moderne kvinde”
http://speakupdanmark.wordpress.com/2009/10/18/kontrol-onani-og-den-moderne-kvinde/
Læs også: Kvinde-kamp anno 2009.
http://politiken.dk/indland/article480793.ece
Link til Per Michael Jespersens indlæg.
http://politiken.dk/debat/signatur/article810447.ece
Blog-indlæg fra Nina Søndergaard. Feministisk offer-mentalitet.
http://prosexfeminisme.wordpress.com/2009/08/28/feministisk-offermentalitet-om-radikal-feminismen/
8 Kommentarer
19. oktober 2009 kl. 17:03
Mht. fravalget af familien, er der jo ikke nogen logisk tænkende mand, der ville indgå i et væddemål, hvis man på forhånd fortalte dem, at der er 70% chance for at modspilleren vinder.
Når de så yderligere viser sig, at ud af de 70% skilsmisser, som jo er det vi taler om, er der 70% af kvinderne, der direkte planlægger at blive skilt senere, så ser det da helt vildt ud…
Odds´ne er simpelthen riggede imod mændende fra Day One, og prisen for at tabe, er selvmord, druk, fratagelse af børnene og socialt netværk osv. osv.
Jeg kender ihvertfald ingen kvinder, der ville….
19. oktober 2009 kl. 17:10
Præcis derfor skal mændene på banen. Ved at overlade debatten til kvinderne, og især de skingre kvindesags-feminister, er man med til, at opretholde et forsat fokus på ligestillings-problematikken, som overvejende kun tjener kvinde-sagen.
De mange kystbane-feminister får intet modspil i medierne, og derfor italesætter de en kønslig virkelighed, som stort set kun handler om kvindernes dagsorden.
Debatten er ensporet og til tider hyklerisk og manipulerende. Det skader mændene både på privat-fronten, og i den samfundsmæssige kønsdebat.
19. oktober 2009 kl. 18:50
Virkelig godt indlæg. Du burde sende det ind til Politiken.
19. oktober 2009 kl. 19:43
Ja, det var nogle gode indspark.
Når man ikke på den måde kæfter op om at de fleste tabere er mænd, tror jeg det har noget at gøre med at vi som samfund mener at mænd har en fri vilje og selv kan træffe sine egne valg, og straffes for dem. Mænd er ikke på den måde en del af et fællesskab bare fordi de er mænd, derfor virker det lidt plat når manden på bænken siger at det er samfundets skyld.
Kvinder bliver derimod set som et fællesskab, en gruppe og kvinder har ikke helt de samme frie valg. Se fx prostitutionsdebatten, hvor den svage kvinde skal beskyttes om de onde mænd. En prostitueret skal åbenbart ikke stå til ansvar for sine egne handlinger, det skal den mand der betaler for en ydelse hos hende. Eller som du er inde på, straffen for at misbruge sine børn er nærmest fraværende hvis krænkeren er en kvinde…
20. oktober 2009 kl. 08:50
” Mandens seksualitet er noget skadeligt, som skal adfærdsreguleres.”.
JA, der skal være mere af den !
Ellers desværre enig i Baronens indlæg!
Vh. Susanne
21. oktober 2009 kl. 05:37
Speakupdanmark.
-Du har ret, men jeg orker ikke at diskutere med en person, der hopper frem og tilbage mellem at være en “stærk” kvinde, og så et offer!!!
26. oktober 2009 kl. 17:00
[...] http://speakupdanmark.wordpress.com/2009/10/19/hvor-er-m%c3%a6ndene/ [...]
28. oktober 2009 kl. 17:01
[...] http://speakupdanmark.wordpress.com/2009/10/19/hvor-er-m%c3%a6ndene/ [...]